Frem med tørresnoren
Beboerne på Stubberupgård skal opmuntres til at bruge tørresnoren frem for tumbleren. For efter et kursus i Energirigtig Drift har stedets handywoman lært, hvor meget strøm, en tumbler bruger.
Dorte Andersen foran tørresnoren. Beboerne på Stubberupgård skal nu i endnu højere grad opmuntres til at hænge deres vasketøj til tørre, frem for at tørretumble det.
”Nej, prøv lige at se – hvor heldige kan vi være?”, udbryder Dorte Andersen, da hun ser, at vasketøjet hænger i ordentlige rækker på tørresnoren i den lille, lune lomme bag affaldscontainerne.
Normalt lever tørresnoren et anonymt liv, men nu skal den gøres kendt blandt de 42 beboere på botilbudet Stubberupgård i Borup, hvor Dorte Andersen er handywoman.
”Vores tørretumbler bliver brugt alt for meget. Der skal vi gå foran og sige ”Skal vi ikke hænge tøjet ud i stedet – det dufter også meget bedre”. Og vil skal have nogle ekstra tørresnore op”, siger Dorte Andersen.
Rusket op
En af de ting, hun blev overrasket over på kurset i Energirigtig Drift, er det elforbrug, der er forbundet med at tørre tøjet i tumbleren frem for på tørresnoren.
”Man bruger tre gange så meget strøm på at tørre som på at vaske. Egentlig burde vores priser afspejle det”, siger Dorte Andersen, der er glad for den fokus, der er på klima og energi.
”Vi ved det alle sammen godt, men når man laver en kampagne, bliver vi lige rusket op. Og når vi har bevidstheden om det, kommer nytænkningen også”.
Dorte Andersen mener også, at nytænkningen vil have glæde af, at de penge, der bliver sparet på driften også fremover kan gå til nye besparelser.
30 grader på værelset
For at det kan lykkes at skrue ned for energi- og varmeforbruget på Stubberupgård, skal beboerne, der er voksne med en psykiatrisk diagnose, også være med på ideen.
Derfor har driftspersonalet været rundt og sætte spareskinner op på værelserne og brugt lejligheden til at tale om forbruget med beboerne, ligesom huspersonalet også jævnligt taler med beboerne om forbrug.
”Når vi kommer ind på værelserne, og der er 30 grader varmt, taler vi med dem om at lukke ned for radiatoren. Det gjorde vi nu også før, men der er kommet ekstra turbo på efter kurset”.
Isfri parkeringsplads
Dorte Andersen har også skruet ned for effekten på ventilationsanlægget og sænket temperaturen fra 24 til 19 grader efter kurset i Energirigtig Drift.
En af de ting, hun dog ikke kan justere sig ud af, er en energisynder så stor, at den varmer parkeringspladsen op om vinteren:
Jernrørene med det varme vand, som går fra fyrrummet i den gamle kampestensbygning, under parkeringspladsen og hen til hovedbygningen, har så stort et varmespild, at personalet ikke behøver salte på parkeringspladsen om vinteren.
”Det har vi påpeget i mange år. Det er godt med det her kursus, men der skal også nogle penge til, så vi kan få lavet den slags ting”, påpeger Dorte Andersen, der også gerne ville på kursus med andre med samme interesser som hende.
”Så vi kunne tale om, hvad man for eksempel kan gøre konkret på et bosted”.
| fakta |
|---|
|
Dorte Andersen er handywoman på Stubberupgård, der er et bosted for voksne med en psykiatrisk diagnose. Hun har været på en dags pilotkursus i Energirigtig Drift hos Teknologisk Institut / Københavns Ejendomme. En af de ting, hun blev overrasket over, er det elforbrug, der er forbundet med at tørre tøjet i tumbleren frem for på tørresnoren. Hun har sat spareskinner op på beboernes værelser og taler – ligesom det øvrige personale – med beboerne om forbruget. Hun har også skruet ned for effekten på ventilationsanlægget og sænket temperaturen fra 24 til 19 grader. |