Kursusbeskrivelse
Kurset bidrager til både en teoretisk og praktisk udvidelse af kompetancer indenfor EnergiRigtig Drift, hvilket konkret betyder, at der vil være afprøvelse af teorien på Teknologisk Instituts testlaboratorier.
Kurset formål er, at bibringe deltagerne en ny og bred viden om og indsigt i, hvordan man i det daglige kan sikre en mere energirigtig drift og adfærd i anvendelse af bygninger og de energitekniske installationer med det klare hovedmål, at medvirke til Københavns Kommunes fastlagte overordnede mål om en 20 % CO2 reduktion inden 2015.
Deltagerne vil på kurset erhverve sig viden om de vigtigste sammenhænge mellem bygning/klimaskærm, bygningsdrift og bygningsanvendelse, brugeradfærd, holdningspåvirkning og energiforbrug/energibe-sparelsesmuligheder samt viden om de vigtigste indflydelsesfaktorer til opretholdelse og forbedring af indeklimaet.
Kursusmaterialet vil bestå af et kompendiemateriale (støttemateriale i undervisningen) og en nyudviklet energiguide. Energiguiden vil dels indgå som en vigtig del i selve undervisningen og dels skal den indgå som et nyt støtteværktøj i det daglige job med vejledning, anvisninger og handlingsplaner for fremme af energirigtig adfærd i bygningerne.
Kursets centrale hovedemner vil være:
· Bygninger og energiforbrug
· klimaskærm og indeklima
· Ventilationsanlæg
· Varmeanlæg
· Belysningsanlæg
· Apparater og udstyr
· Energinøgletal
· Brugere og adfærd
· Energihandlingsplaner
Kursusform og forløb vil afspejle videnstransfer og en deltagercentreret undervisning. Der vil blive lagt vægt på dialog, spørgsmål og diskussion og inddragelse af medarbejdernes daglige funktion og virke i deres bygninger/ejendomme.


