Det er Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har bestilt udsmykningen hos Københavns Ejendomme i forbindelse med istandsættelsen og sammenlægningen af Jagtvejens og Havremarkens skoler til Nørrebro Park Skole.

Begrundelsen fra priskomiteen er:

”Sammen har arkitekterne og billedkunstneren på forbilledlig vis formået at samle tre helt forskellige bygninger til en helhed. Man har skabt et undervisningsmiljø, der kan være en daglig kilde til inspiration for brugerne og samtidig giver mulighed for ro og fordybelse. Der er brugt mange virkemidler, der nøje er afstemt til hinanden og uden, at der overdrives. Projektet fremstår derfor ualmindelig helstøbt og helhjertet.”

Inspirationen til udsmykninger, mønstre og farver er i sig selv en integration af forskellige tider og steder; blandt andet er der tydelige træk fra H. C. Andersens papirklip, fra klassiske arabiske og japanske mønstre og fra den franske arkitekt Le Corbursier.

Overrækkelsen af Farveprisen 2012 foregår på tirsdag 8. maj 2012 kl. 13.00 på Nørrebro Park Skole, Jagtvej 34, 2200 København N. 

Læs mere om Farveprisen 2012 på hjemmesiden for Danske Malermestre.

Københavns Ejendomme takker for dimplomet

Leder i Projekt & Bygherre, Ann Bergithe Trampe Broch takker for dimplomet på Københavns Ejendommes vegne:

- Det er en stor fornøjelse at se, hvordan kunsterisk udsmykning i bygninger kan blive et bevidst og kvalificeret valg af farver, når det bliver udført som en del af den samlede proces, og hvordan dette yderligere kan knytte bygninger fra meget forskellige byggeperioder sammen på en smuk, naturlig og vellykket måde.

Det er så fint at se Malene Bach friske og sikre  farvevalg understøtte skolens rum og deres brug - de fine humoristiske piktogrammer og silketryk på glas til de semi transparente adskillelser.

Man kan jo godt være helt misundelig på Nørrebro Park Skoles elever. Det vil jeg ikke være, men jeg vil opfordre elever og lærere til at nyde farver og udsmykning. Jeg er sikker på, at det betyder noget for mennesker at få muligheden for at være og arbejde i så inspirerende omgivelser.

Tillykke med anerkendelsen til de øvrige diplom- og prismodtagere og tak for diplomet på Københavns Ejendommes vegne.

Reception for bogudgivelse og rundvisninger

I forlængelse af overrækkelsen af farveprisen 2012 vil der fra kl. 14.30 - 16.30 være en reception for bogudgivelsen "Malene Bach in situ Nørrebro Park Skole". Publikationen formidler det ambitiøse og integrede kunstprojekt på Nørrebro Park Skole.

Læs mere om kunstprojektet på Malene Bachs hjemmeside eller download publikationen "Malene Bach in situ Nørrebro Park Skole".  

Kl. 15.00 og 16.00 er der rundvisninger på skolen, Jagtvej 34, 2200 København N. 

Sidste frist er 30. april 2012
Perioden løber fra tirsdag den 1. maj til mandag den 4. juni 2012. Hvis du ønsker behandling af din faktura inden da, skal Københavns Ejendomme modtage din faktura senest mandag den 30. april 2012. Det vil sige, at fakturaer, der modtages inden den 1. maj, ikke vil blive påvirket, mens fakturaer, der modtages efterfølgende, først vil blive behandlet efter den 4. juni 2012.

Ikke alle vil blive berørt
Det drejer sig udelukkende om fakturaer til anlægssager i Projekt & Bygherre. Drifts- og vedligeholdelsessager under Drift & Service berøres derfor ikke af overgangen til det nye økonomisystem.

Københavns svar på Barga

Efter den formelle del af programmet, ser vi nærmere på Ørestad Skole, som har plads til tre klasserækker svarende til cirka 750 elever med tilhørende KKFO og fritidsklub. Indvendig er skolen forbundet med et nyt folkebibliotek i stueetagen via en stor indvendig trappe, der løber op gennem skolens otte etager. Biblioteket åbner den 21. maj 2012. Københavns Ejendomme er bygherre for Børne- og Ungdomsforvaltningen på skoledelen og for Kultur- og Fritidsforvaltningen på biblioteksdelen.

Arktiekternes vision med bygningen har været at skabe en bjerglandsby midt i Ørestad med hængende haver og karnapper a la den tocanske middelalderby Barga. På rundturen ser vi da også, at etagerne og forbindelsen mellem dem er udformet som gadeforløb i en bjergby med en variation af tætte gyder, åbne udsigter over omgivelserne og små stille rum. Og når man forcerer den udvendige trappe på den otte etagers høje bygning, skal der ikke så meget til, før man kan forestille sig selv gående op af en stejl bjergvej i en norditaliensk landsby. 

Mange trapper og tagterrasser 

Trapper er der mange af, og som undervisningsministeren fremhæver i sin tale, er Ørestad Skole et mønstereksempel på en skole, hvis rammer ligger op til bevægelse. Og vi bevæger os sandelig. Vi tager trappen ned og kommer forbi skolens musiklokaler med store vinduespartier og kig til kvarterets parcelhuse. Så går vi op af hovedtrappen og ser klasseværelserne med glaskarnapper og kigger ned på kanalen, der løber langs skolen. Vi ser skolens flotte "lockers" , hvor børnene kan låse deres tasker og tøj inde i og vi går forbi mange små hyggekroge indrettet i gangarealerne. 

Vi bliver trukket udendørs ved synet af børn, der gynger og klatrer på en af skolens mange tagterrasser højt oppe over byens tage. Så tager vi trappen op til skolens madhus med udgang til endnu en terasse. Vi ser sløjdlokalet, billedekunstlokalet og biologilokalet med direkte udgang til et udeareal indrettet med forsøgsborde. I dagens anledning får vi lov til at gå op på taget og se de påhæftede solceller og vindmøllen, som bidrager til, at bygningen kan klassificeres som lavenerigklasse 1-byggeri.

Vi slutter af med at gå ned af den udvendige stejle trappe, som vi kom op af ved indvielsens begyndelse. Nu er det op til de lokale borgere og kommende biblioteksbrugere at indtage bjerglandsbyen i Ørestad. Indskolingseleverne og deres lærere har fundet vejen op til Københavns svar på Barga. 

Læs mere om Ørestad Skole og Bibliotek.

Daginstitutionen i tre etager udformes, så den nærmest slår en krølle på sig selv og på den måde danner et indre beskyttet fælles gårdrum. Den bliver i alt på 2.000 kvadratmeter. Der vil være grønt tag og solceller på taget af bygningen, som opføres som lavenergiklasse 1-byggeri.

Nærhed i det store

Set udefra kommer de mindste børn til at få deres gang i en stor bygning, men oplevelsesmæssigt vil børnene få et tilhørsforhold til mindre enheder, da arkitetkerne fra ONV har arbejdet med at skabe "nærhed i det store". Det kommer til udtryk ved, at der på daginstitutionens tre etager skabes mindre enheder, der har egen adgang. Samtidig får alle børnegrupper adgang til deres ’eget’ udeareal.

De nye bygninger er et resultat af et konstruktivt samarbejde mellem kommune, arkitekter og brugere, og de står som beviser på, at det med kreativitet og snilde godt kan lade sig gøre at skabe både utraditionelle og brugbare løsninger på trods af begrænset areal - løsninger, som vel og mærke tager hensyn til børnenes behov for fysisk udfoldelse.

På Den Classenske Legatskole er der f.eks. skabt nye udfoldelsesmuligheder med en legebakke i skolegården, mens der på Sølvgades Skole er arbejdet med at skabe et miljø, der giver mulighed for bevægelse i den nye bygning.

Nutidig idrætsundervisning

Skoleleder på Den Classenske Legatskole, Lone Laursen, siger om forløbet:

- Det har været et godt og konstruktivt samarbejde, hvor både skolebestyrelse, KESO (Københavns Elevers Sikkerheds Organisation) og elevrådet har været inddraget. KESO og elevrådet har bl.a. haft indflydelse på udendørsarealerne. Der har også været en god høring med lærerinddragelse i forhold til den nye bygnings funktionalitet. F.eks. er lærerne blevet taget med på råd i forhold til, hvordan den nye gymnastiksal skulle indrettes for at kunne rumme en nutidig idrætsundervisning.

Helt konkret betyder det, at den relativt lille gymnastiksal er blevet udstyret med multifunktionelle ribber, der bl.a. kan laves til en scene. Herudover kan ribberne foldes ud, så spejlene bagved bliver synlige, og salen hermed også kan benyttes til dans.

Børnevenlige bygninger

På Danmarks ældste folkeskole - Sølvgades Skole – var udvidelsen særlig udfordrende, da den eksisterende skolebygning er fredet. Derfor skulle arkitekterne tænke en børnevenlig, moderne bygning ind i forhold til de historiske omgivelser. Om processen siger Kim Stenholm Paulsen, der er souschef på Sølvgades Skole:

- Samarbejdet mellem kommunen og arkitekterne har været godt. Fleksibiliteten i forhold til afholdelse af møder har været stor, og der er blevet bakket op omkring tidsfrister, der også tog hensyn til skolens daglige virke. Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at den nye bygnings farver er hentet fra de historiske bygninger i nærområdet, og at facadens farver går igen indvendig til stor glæde for elever og personale.

De nye bygninger betyder, at de to skoler nu hver især kan rumme to spor, hvor de tidligere kun havde reel plads til 1 ½ spor. Hermed skal skolernes elever ikke længere ud til lokaler andre steder i byen for at få deres undervisning.

Indvielserne fandt sted i henholdsvis august 2011 og februar 2012. 

 
Den nye nye tilbygning på Sølvgades Skole rummer bl.a. basislokaler, faglokaler og en nedgravet gymnastiksal.

Elever maler deres egen lampe

Mandag den 19. marts 2012 blev forsøget så fuldendt med individuelle arbejdslamper til alle elever i klassen. Ud over at eleverne skulle samle deres egne energieffektive lamper fik de også lov til selv at male dem. Eleverne synes det er sjovt selv at bestemme over belysningen, og lysdesigneren glæder sig til at se energibesparelser og indlæring gå op i en højere enhed.

- Det er sjovt selv at bestemme, hvordan lampen skal se ud. Når vi alle sammen har lamper, så kan vi selv bestemme, hvornår vi vil have lys. Jeg glæder mig til at prøve det, når jeg skal lave lektier, siger Abby Petersen fra 6. V.

Abby Petersen maler sin egen lampe (Foto: Gate 21)

Lyset afgørende for elevernes opmærksomhed

Nikolaj Birkelund er lysdesigner hos COWI. Han har deltaget i forsøget og forklarer, hvorfor det er vigtigt, at eleverne får deres egne lamper:

- De individuelle lamper giver kontraster i klasselokalet, samtidig med at vi sparer på energien. Lyset afgør, hvor elevernes opmærksomhed er henne. Og med den nye belysning, er det vores forventning, at elevernes engagement i højere grad bliver rettet derhen hvor læringen foregår – om det så er på skrivebordet eller på smart board’et, forklarer han.

Plan C måler fortsat på både energiforbrug og koncentrationsevne i 6. V. Forsøget forventes afsluttet til maj 2012.

Hør indslag om projektet i DR P4.

I indholdsfortegnelsen har du mulighed for at klikke dig direkte videre til netop de artikler, der er relevante for dig. Desuden er der flere links, hvor du kan læse mere og se flere billeder. Du kan f.eks. se en kort præsentationsvideo af Biblioteket på Rentemestervej, som for nyligt modtog den internationale MIPIM-aword.

Udover anlægskortet, kan du selvfølgelig se årsregnskabet. Du kan også finde historier om, hvordan grøn vækst skaber bedre miljø og nye arbejdspladser, og hvordan kommunen skaber plads til byens mange børnehavebørn og skolebørn.

Rigtig god fornøjelse.

Læs den digitale årsberetning 2011 her. 

Helhedsrenovering af otte folkeskoler

I alt 243,8 mio. kr. afsættes til helhedsrenovering af otte folkeskoler i perioden 2012-2015. Midlerne fordeles med 12,2 mio. kr. i 2012, 78,1 mio. kr. i 2013, 144,4 mio. kr. i 2014 og 9,1 mio. kr. i 2015. Der vil blive foretaget helhedsrenoveringen af følgende skoler: 

• Vanløse Skole
• Højdevangens Skole
• Vibenshus Skole
• Sundbyøster Skole
• Sortedamsskolen
• Tove Ditlevsens Skole
• Øster Farimagsgades Skole
• Frederikssundsvejs Skole

Ved salg af KE Transmission vil Kirkebjerg Skole og Rådmandsgades Skole også blive helhedsrenoveret. 

Daginstitutionsbyggerier og uforudsete udgifter
På daginstitutionsområdet er der afsat en pulje på 32,6 mio., som skal ”sikre, at en stigning in dækningsgraden eller befolkningsvæksten, kan imødekommes hurtigt og effektivt”. Puljen dækker også ekstraomkostninger, der kan komme i forbindelse med projekterne, f.eks. oprensning af forurenet jord og andre uforudsete udgifter. 

De københavnske idrætsfaciliteter
På kultur og fritidsområdet sker der også en del. I forbindelse med skoleudbygningen på Vigerslev Allés Skole og Korsager Skole kommer der ingen sportshaller. Desuden nedlægges idrætsfaciliteterne på Højdevangens Skole, men for at imødekomme idrætsbehovet hos fritidsbrugerne og bidrag til idrætsundervisningen i dagtimerne etableres der en lethal i tilknytning til Sundby Idrætspark for 20 mio. kr. i anlæg. 

Derudover er der afsat:

• 17 mio. kr. i 2012 til anlæg af to kunstgræsbaner i Hekla Park og Husumparken
• 9 mio. kr. + evt. mere til omdannelse af Brønshøj Sportshal til idrætsfaciliteter for Katrinedal Skolens større elever og områdets andre fritidsbrugere
• 1,5 mio. kr. til ombygning af Sundby Kajakklub

Stofindtagelsesrum på Vesterbro
Der er afsat 20 mio. kr. i anlæg af stofindtagelsesrum eller såkaldte fixerum til at forbedre levevilkårene for misbrugerne i København. Der etableres et fixerum på Halmtorvet (1. prioritet) og et i Mændenes Hjem (2. prioritet). Fixerummene skal indeholde minimum 18 ”stationer”, hvilket omfatter rum til både injektion og rygning, sygeplejerum, samtalerum og vente- og afslapningsrum.

Kompensation for lejetabet i Kødbyen

Der er afsat 7,5 mio. kr. i drift til KEjd i 2012 som kompensation for det lejetab i Kødbyen, Københavns Ejendomme forventer at få på grund af den manglende sikkerhedsgodkendelse af ammoniakanlægget.

Desuden er der afsat:

• 29,4 mio. kr. til modernisering af boliger og døgnpladser til udsatte borgere fordelt på tre projekter (Netværket, Hjortsholm Allé og Garvergården)
• 20 mio. kr. til at etablere nybyggeri, hvor der kan samles ti enkeltmandsprojekter
• 19 mio. kr. til renovering af Hovedbibliotektet
• 10 mio. kr. til renovering af Krisebærhavens Plejehjem i Valby
• 8,5 mio. kr. til renovering af Plejecenteret Bryggergården
• Etablering af garage under Langebro med 137 p-pladser (TMF) 

Inspirationskilde til efterlignelse
Blandt deltagerne var kulturminister Uffe Elbæk og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. I deres taler fremhævede de to politikere begge projektet som et mønstereksempel på, hvordan ældre bygninger med et radikalt anderledes formål, kan transformeres til noget, borgerne kan få glæde af. Blandt andet kaldte Uffe Elbæk det nye dansekapel for en inspirationskilde til efterlignelse i resten af landet.

Et lokalt dansehus & kulturtilbud
Det nye danse- og bevægelseshus er allerede taget i brug og huser blandt andet Dans i Nordvest, men Dansekapellet er for alle danseglade københavnere. Dansekapellet kommer til at samarbejde omkring danseaktiviteter for børn og unge med mange forskellige institutioner som skoler, kulturhuse og fritidsklubber i Københavns Kommune.

Mange smukke faciliteter
Dansekapellet har mange forskellige muligheder. Til store danseshows har kapellet en stor Black Box-scene med plads til 250 tilskuere, hvor den mindre Kapelsal kan bruges til de mere intime forestillinger med færre tilskuere. Ud over de to scener er der tre gode studios – alle med spejle, trægulv og barrer og ikke mindst smukke omklædnings- og badefaciliteter, der leder tankerne hen på et tyrkisk bad.

Se dias med flere billeder af den nye Dansekapel.

Prisen kan sammenlignes med De Gyldne Palmer, og der var bestemt en glamourøs stemning i Cannes i går aftes, da de nominerede gik op ad den røde løber til auditoriet, hvor filmstjerner igennem tiden har fået deres priser.  

Spektakulær bygning
Det var med stolthed, at Gyrithe Saltorp, direktør i Københavns Ejendomme, modtog prisen i Cannes:

- Vi er meget stolte over at vinde prisen for bedste renovering med biblioteket. Brugerne er meget tilfredse, og bygningen er spektakulær i en bydel, som ikke svømmer i prestigeejendomme. Og tid og pris har holdt, sagde en meget stolt og glad direktør for Københavns Ejendomme, Gyrithe Saltorp.

Læs mere og se flere billeder af biblioteket her.

Anlægget består af i alt 866 m² solceller, der på årsbasis leverer en produktion, der svarer til elforbruget i over 30 enfamiliehuse. Selv her i de mørke vintermåneder laver anlægget så meget energi, at der kan sendes overskudstrøm til elnettet, hvilket giver penge i kassen.

Engageret & stolt personale
Personalet på Kløvermarken er meget engageret og stolt over deres nye solcelleanlæg:

- Det er fantastisk, hvad det laver af energi, selv på en overskyet dag. Vi er faktisk stolte af det, fortæller Jørgen Rasmussen, som er specialarbejder på Kløvermarkens Idrætsanlæg.

Samtidigt er personalet fyldt med spændende idéer til udnyttelse af overskudsstrømmen. De forestiller sig f.eks. at udskifte alle deres køretøjer med elbiler.

Sund økonomi i grøn omstilling
Pia Allerslev, Københavns kultur- og fritidsborgmester, er meget tilfreds med initiativet:

- Jeg synes, omlægningen til solenergi på Kløvermarken er et rigtig godt eksempel på, hvordan grøn omstilling og ansvarlig energipolitik kan gå hånd i hånd på vores lokale idrætsanlæg. Jeg er ikke mindst begejstret over, at der er en meget sund økonomi i projektet, fortæller hun. 

Sådan lyder det fra ingeniør Morten Skov, salg - og servicechef hos Københavns Energi og en af Danmarks mest erfarne, når det handler om varme- og energibesparelser i bygninger. Erfaringer, han nu skal bruge i et nyt samarbejde med Københavns Ejendomme.

Automatisk registrering af energiforbruget
Ideen er at lade små computere, såkaldte dataloggere, stå for den løbende registrering af energiforbruget. Dermed kan personer med driftsansvar automatisk få besked, hvis energiforbruget i deres bygninger er unormalt højt.

I dag må de fleste institutioner i Københavns Kommune aflæse deres målere manuelt, hvis de vil holde øje med deres forbrug.

 - Fordelen med den automatiske registrering er, at kommunen og de involverede institutioner nemmere kan få overblik over forbruget i de enkelte ejendomme, fortæller Sten Drønen, projektleder i Københavns Ejendomme.

Minimere menneskelige fejl
Overvågning af forbruget er afgørende, hvis målene for energibesparelser skal opfyldes:

- Ofte er det manglende eller forkert indberetning og regulering, der gør det svært at opnå energibesparelser. Indimellem har folk svært ved at aflæse deres målere. Eller driftsansvarlige glemmer f.eks. at regulere temperaturen i et anlæg, når årstiderne skifter. Automatisk dataindsamling kan være med til at minimere menneskelige fejl, mener Morten Skov.

Han peger på, at især bedre styring af anlæg vil kunne spare de københavnske skatteydere for mange penge.

Data kan anvendes til flere formål
- Jeg vil tro, at mange af Københavns Kommunes ejendomme, på samme måde som andre ejendomme i byen, vil kunne forbedre deres anlægsstyring med udgangspunkt i fjernaflæsning af forbrug, siger Morten Skov.

Derfor er Københavns Ejendomme gået sammen med Københavns Energi i et projekt, der automatisk skal overvåge forbruget i 50 af kommunens ejendomme. En del af teknikken er allerede på plads. Københavns Energi fjernaflæser i dag forbruget af vand, varme og gas. Elforbruget bliver normalt registreret af DONG. Men i samarbejdet med Københavns Ejendomme bliver også el-målerne forbundet med den lille datalogger.

Hos Københavns Energi kan Morten Skov se flere fordele ved den automatiske dataindsamling:

- Vi har en forventning om, at systemet giver større stabilitet og validitet i afregningen. Det er det, der er hovedformålet. Men data kan som sagt bruges til mange andre ting, siger Morten Skov.

Data bruges også i folkeskolen
En af disse andre ting er undervisning om energibesparelser i folkeskolen, hvor der allerede er gode erfaringer med at anvende fjernaflæste målere. I alt 27 skoler har siden 2005 haft fjernaflæsning af deres målere, og i dette års pilotprojekt er yderligere 10 skoler blevet tilsluttet. Data overføres til skolernes softwaresystem, EnergyGuard, hvor de samles og visualiseres.

- I 2011 har Københavns Kommune i samarbejde med firmaet KeepFocus desuden udviklet undervisningsmateriale om energibesparelser, som tager udgangspunkt i den enkelte skoles energi- og vandforbrug, forklarer projektleder Sten Drønen fra Københavns Ejendomme.

Dermed har kommunen mulighed for at udbrede kendskab til energistyring og energibesparelser til de kommende generationer med udgangspunkt i det energisparearbejde, som i forvejen foregår på skolerne.

Intet problem at udskifte målere
Hvis den automatiske dataindsamling bliver en succes, regner Københavns Energi med, at dataloggerne kan holde øje med københavnernes forbrug i mange år fremover:

- Dataloggeren kan nemt håndtere flere målere på én gang, og softwaren i dette projekt kan registrere uafhængigt af mange forskellige målertyper og forsyningsarter. Det er ret unikt. Dermed kan målerne også nemt udskiftes, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse, uden at der skal indlæses ny software eller datalogger skal byttes, forklarer Morten Skov fra Københavns Energi.

Af Bine Iversen

- Udover behovet for at tilføre varme og frisk luft til affugtning, så har badevandets kvalitet også indflydelse på, hvor meget ventilation der er behov for, forklarer Jens Holm.

Han er maskinmester i Københavns Ejendommes driftsafdeling og ansvarlig for den overordnede styring af teknikken i de 18 københavnske svømmebade. Styring, der kræver, at vand, luft, temperatur og antallet af badegæster sammentænkes. Det skal et nyt registreringssystem hjælpe med.

Forventer stor energibesparelse
Systemet er medfinansieret af Københavns Kommunes projekt ”Energistyring - og målere”. Her har projektleder Sten Drønen kontante forventninger til registreringen:

- Vi regner med, at det vil lede til besparelser, siger projektlederen.

Det skyldes blandt andet, at systemet har særligt fokus på energiforbruget til ventilation og de faktorer, der påvirker det.

- Ventilationen i en svømmehal er den klart største energisluger, forklarer maskinmester Jens Holm.

Han anslår, at op til 50-60 % af energiforbruget stammer fra ventilation. Det skyldes ikke mindst, at badevand, når det desinficeres med klor, afgiver uønskede klorforbindelser til luften. Forbindelser, der kun kan fjernes ved ventilation. Antallet af badegæster, og deres renlighed, har med andre ord betydning for, hvor meget der skal ventileres i en svømmehal. Og i sidste ende, hvor meget energi der bruges på ventilation.

Forbrug skal gøres synligt for medarbejdere
- Team Bade og Københavns Ejendomme har et fælles mål om at producere verdens bedste badevand med mindst mulig forbrug af energi, forklarer Jens Holm.

For at nå dertil er det nødvendigt at kende sit energiforbrug i detaljer, mener maskinmesteren. Det kan det nye energiregistreringssystem hjælpe med. Kort fortalt, registrerer systemet en lang række data for blandt andet varme- og elforbrug, vandkvalitet, forbrug af kemikalier og temperatur i de forskellige rum og bassiner.

Nogle data sendes automatisk, andre skal medarbejderne selv måle og indtaste. Alle data samles i en database. Herefter bliver de tilgængelige på en hjemmeside, og udvalgte nøgletal kan visualiseres via en applikation til smartphones og tablets. Så kan medarbejderne selv følge med i udviklingen.

- Visualisering af energiforbruget tydeliggør, om der er processer, der kan optimeres. Det inspirerer til at sætte energibesparelser øverst på dagsordnen, mener Jens Holm og uddyber:

- At finde energibesparelser i svømmehallerne kan gøres sjovt, udfordrende og fagligt udviklende, samtidig med at det giver penge i kassen og mindsker miljøbelastningen.

Tag data med til møderne
Det er vigtigt, at systemets data kommer ud og bliver brugt på alle niveauer af svømmehalsdriften, mener maskinmesteren:

- De fleste data opsamles faktisk allerede. Det nye er, at vi nu er ved at skabe et samlet overblik, så data kan bruges på tværs i organisationen og i det daglige samarbejdet mellem Team Bade og Københavns Ejendommes driftsafdeling, siger Jens Holm og tilføjer:

 - Man kan kalde det nøgletal til nøglemedarbejdere. Alt det her registrering har mest værdi, hvis de, der skal være med til at finde og gennemføre energibesparelserne, føler et ejerskab til projektet, siger maskinmester Jens Holm.  

Projektleder Sten Drønen fra Københavns Ejendomme anslår, at det vil tage omkring et år, før man kan se besparelser som følge af registreringen.

Af Bine Iversen

Til festen deltog blandt andre Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang og Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev, der dystede i en omgang høvdingebold sammen med skolens lærere og pædagoger. Københavns Ejendomme, som er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen, har håndteret byggeriet for Børne- og Ungdomsforvaltningen.  

En større forvandling er slut

Siden 1998 har skolen været gennem en større forvandling. Udover en række nye bygninger til fag- og basislokaler, administration, indskoling og fritidsordning er den gamle pavillionbygning, der rummede den oprindelige skole, også blevet revet ned for at give plads til den nye idrætsbygning. Dermed er det nærmest en helt ny skole, elever og forældre har fået. Den nye bygning indeholder, udover den nye idrætshal, også skolebod til madordningen EAT og tandklinik. Desuden er flere af de eksisterende lokaler blevet ombygget, så skolen blandt andet har fået nyt fysiklokale.

Skolen er glad

Selvom byggeprocessen har været spændende, glæder skoleleder Aase Marie Hammer, sig over, at ombygningen nu er nået til vejs ende.

- Nu er vi endelig nået til den store finale, hvor skolen står færdig. Mange af eleverne er vokset op med ombygningen, og det har været spændende for dem at følge udviklingen. Nu glæder vi os over de smukke faciliteter og de dejlige grønne områder, vi har fået. Og så er vi ret begejstrede for, at vi nu har muligheden for, at samle alle 800 elever på et sted, siger hun. 

Plads til 400 flere elever

Og med en samlet kapacitetsudvidelse på cirka 400 elever, kan det kun vække glæde hos Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (S).

- Det er ikke nogen hemmelighed, at København vokser, og det samme gør behovet for flere skolepladser til de mange nye børn. Derfor er det altid skønt at se håndværkerne i fuld sving rundt omkring i byen – også på Islands Brygge, hvor resultatet af mange års hårdt arbejde er blevet en utrolig flot skole, siger Anne Vang. 

Se flere billeder på skolens hjemmeside.