Porteføljestrategi
Københavns Ejendomme har som kommunens tværgående ejendomsenhed det samlede overblik over porteføljen, hvilket gør det muligt at anskue og udvikle porteføljen ud fra et kommunalt helhedsperspektiv på tværs af forvaltningerne.
Ejendomsporteføljen udgør ca. 2,2 mio. m2 ejede ejendomme og 0,6 mio. m2 lejede ejendomme.
Københavns Ejendommes overordnede mission er at skabe de bedst mulige fysiske rammer for Københavns Kommunes aktiviteter på forretningsmæssige vilkår. Porteføljestrategien skal hjælpe til at sikre, at Københavns Ejendomme i praksis arbejder strategisk og systematisk med at pleje og udvikle porteføljen på et veloplyst, gennemsigtigt og prioriteret grundlag, så den overordnede mission understøttes.
Du kan læse hele strategien ved at klikke på pdf-en i højre siden.

