Ny projektchef fundet!
Gerti Axelsen er ansat som ny chef for Projekt & Bygherre. Hun starter i Københavns Ejendomme mandag den 8. august 2011.
Gerti Axelsen forlader sin stilling som bygningschef i Frederiksbergs Kommunes ejendomsenhed, FK Ejendom, for at starte som projektchef hos Københavns Ejendomme. Hun er en erfaren arkitekt og leder og har været ansat hos blandt andre Henning Larsens Tegnestue, 3xN og Arkitema og senest altså i FK Ejendom, hvor hun har haft ansvar for al anlægsaktivitet samt drift og vedligehold af Frederiksberg Kommunes ejendomsportefølje siden 2008. Gerti Axelsen har desuden været timelærer ved Kunstakademiets Arkitektskole siden 2005.
