Om Københavns Ejendomme

 

Københavns Ejendomme (KEjd) er kommunens ejendomsselskab med én af Danmarks største ejendomsporteføljer. Vi skaber fysiske rammer for livet i København - lige fra børnepasning og ældrepleje til bogudlån og idrætsaktiviteter. KEjd fylder i byen med 1200 ejendomme, byggeri for milliarder og mere end 500 engagerede medarbejdere i en organisation, der bygger på videndeling, netværk og samarbejde.

KEjd udlejer og administrerer både kommunale og private lejemål. Vi løser alle typer af opgaver relateret til ejendomsdrift og –administration. Det indebærer blandt andet planlægning og optimering af vedligeholdelsesindsatsen og opkrævning af husleje. For kommunens forvaltninger håndterer vi hundreder af store byggeprojekter årligt, ligesom vi løser serviceopgaver som rengøring.

Vi har med en mangfoldig ejendomsportefølje at gøre. Den indeholder: Daginstitutioner, skoler, fritidshjem, klubber, plejehjem, sociale institutioner, handicapcentre, administrationsejendomme, kulturhuse, museer, biblioteker, idrætsanlæg, brandstationer, tekniske bygninger mm.

 
Organisation

KEjd er en søjle under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Se Organisationsdiagram for Københavns Ejendomme her


KEjd har seks afdelinger:

Direktionssekretariatet     Drift & Service

Kunder & Planlægning     Projekt & Bygherre

Analyse & Udvikling         Økonomi & Ejendomsadministration

 


Redigeret den 5. januar 2010. 

KEjds ledelse

 

Ledelsen i Københavns Ejendomme består af ejendomsdirektør Gyrithe Saltorp og fem afdelingschefer.

Se mere her