Handlinger tilknyttet webside
Du er her: Projekter / Seneste nyt / Indvielse af nyt fælledklubhus ved Vibenhus Runddel
Flere nyheder

Indvielse af nyt fælledklubhus ved Vibenhus Runddel

Med Fælledklubhuset bestilte Kultur- og Fritidsforvaltningen et unikt hus i harmoni med Fælledparkens træer, men alligevel synligt og åbent fra Vibenshus Rundddel. Kom og se, om om det er lykkedes Københavns Ejendomme at skabe et sådant hus til indvielsen den 15. december kl. 15.00.
Indvielse af nyt fælledklubhus ved Vibenhus Runddel

Visualisering af Fælledklubhuset.

Det nye fælledklubhus indvies den 15. december kl. 15 af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Fælledklubhuset har kostet 32,1 mio. kr. og indeholder omklædningsrum, toiletter, administration, klubhusfaciliteter, café med terrasse, depoter og rum til cykelparkering.  Husets størrelse er 1.600 m2 - fordelt på kælder, stueplan og 1. etage. 

Den nye facilitet vil huse de fire fodboldklubber HB, ØIF, Boldklubben Viktoria og Boldklubben Heimdal, der til dagligt træner i og ved Fælledparken.

Foto af Fælledklubhuset fra slutningen af november 2011

Tidligere holdte klubberne til i kælderen i Parkens gamle D-tribune. Siden tribunen blev revet ned i 2008, har klubberne været midlertidigt genhuset i nogle klubhuspavilloner ved Idrætshuset. 

Det nye fælledklubhus er tegnet og opført af Entreprenør Otto P. Nedergaard A/S, arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen A/S og ingeniørfirmaet Nielsen og Risager A/S.

Københavns Ejendomme har håndteret byggeriet for Kultur- og Fritidsforvaltningen.



Læs mere om intentionerne med klubhuset i artiklen Fælledklubhuset.

Læs invitationen til indvielse af Fælledklubhuset